Velkommen til Amaliegaarden

amalie-

gaarden

ligger på amaliegade

23-25

 

Det er en helt særlig mulighed for køb af unik bolig i Københavns ældste bykerne, der nu byder sig. For nu bliver det muligt at erhverve sig en af de historiske lejligheder i de over 250 år gamle palæer Amaliegaarden.

Fra herskabslejlighed til havehus

Amaliegaarden ligger på adressen Amaliegade 23-25 kun få meter fra Amalienborg. Bygningerne er opført mellem 1750 og 1787 og har senest været benyttet som administrationsbygning for staten. Men nu indrettes

de historiske ejendomme til 35 luksuriøse lejligheder i størrelsen 63 til 238 kvadratmeter. Amaliegaarden rummer alt fra forhusenes store herskabelige lejligheder med rigt dekoreret interiør til mindre lejligheder i de pittoreske havehuse. Alle bygninger i Amaliegaarden er

fredet og er derfor fri for ejendomsskat.

 

Rokoko, barok og nyklassicisme

Amaliegade er en del af Frederiksstaden - bydelen der af Frederik den Femte blev anlagt i 1749. Det var tiden, hvor kongen, adlen og rige købmænd kappedes om at opføre bygningsværker med pomp og pragt. Centrum for Frederiksstaden er Amalienborg, og Amaliegade strækker sig mod nord som fornem længdeakse. Der var strenge krav til bygningernes arkitektoniske korrespondens, og kongens hofarkitekter Lauritz de Thurah og Nicolai Eigtved stod for planlægning og udførelse af den nye bydel. To af Amaliegaardens tre palæer er netop tegnet af disse fornemme herrer i stilarterne rokoko og barok. Det midterste palæ er tegnet af Joseph Guione i nyklassicistisk stil.

 

En gammel botanisk have midt i byen

Mens Amaliegaardens facade er elegant i de dæmpede sandstensfarver, så byder sidefløje og havebygninger på helt andre farverige indtryk. Her er husmurene kalket i klare okkerfarver, og bindingsværket er tjæret sort. Det emmer overalt af historisk københavnerstemning med toppede

brosten, svære porte i sildebensmønster og hvidmalede sprossevinduer. Og som kronen på værket ligger haven frodig og grøn med store græsarealer, frugttræer og genplantede lægeurter fra tiden som botanisk have.

Besøg Amaliegaarden