Fra herskabsbolig til fødselsstiftelse

- og tilbage til herskabsbolig igen

AMALIE-GAARDEN ER BYGGET

1750- 1789

Amaliegaarden bliver oprindelig bygget som private boliger til velhavende borgere. I 1750 opføres det søndre forhus i rokokkostil af hofbygmester Nicolai Eigtved. Eigtved er datidens stjernearkitekt og står for planlægningen af hele Frederiksstaden. Han tegnede også Amalienborg, Christianskirken, Marmorbroen,

Frederiks Hospital (nu Designmuseum Danmark) samt et utal af slotte og palæer. I 1755 opfører generalbygmester Lauritz de Thurah det nordlige forhus som sin private bolig. Stilen er senbarok med rigt dekoreret facade og voluminøst mansardtag. De Thurah er en lige så stor arkitekt som Eigtved og opfører bl.a. Vor Frelsers Kirke, Eremitageslottet, Vor Frue Kirke (brænder 1807 ved englændernes bombardement) og utallige palæer, pavilloner, slotte, klostre mv.

Dronning Juliane Marie køber bygningerne

I 1787 køber Dronning Juliane Marie de Thuras palæ og opretter “Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse”. I 1889 er pladsen blevet for trang og det midterste palæ, tegnet af Joseph Guione, opføres som tilbygning. I 1804 inddrages også Eigtveds bygning til Fødselsstiftelsen. I de følgende år foregår op mod en trediedel af Københavns fødsler her. Som noget særligt kan ugifte mødre føde anonymt og dermed undgå at blive fordømt af datidens strenge moral. Udover at tilbyde en service for byens borgere er Fødselstiftelsen samtidig undervisningssted for jordemødre- og lægestuderende.

 

I 1910 flytter Fødselsstiftelsen til Rigshospitalet, og bygningerne overgår til staten, der benytter dem frem til 2014. I denne periode er Amaliegaarden løbende blevet korrekt vedligeholdt efter fredningsmyndighedernes anvisninger. Derfor fremstår samtlige bygninger i uovertruffen stand. Kun det indvendige skal nænsomt omskabes til smukke boliger.